RFID er en teknologi, de fleste af os møder oftere, end vi måske tænker over.
Når en medarbejder holder sit adgangskort op foran døren. Når varer identificeres på et lager. Når et hotelkort åbner en dør. Eller når et produkt automatisk registreres uden at skulle scannes med en traditionel stregkodelæser.
Men hvad er RFID egentlig – og hvorfor findes der så mange forskellige kort, tags, chips og læsere?
Hvad betyder RFID?
RFID står for Radio Frequency Identification.
Grundprincippet er, at information kan overføres trådløst mellem en RFID-enhed og en læser ved hjælp af radiobølger.
En RFID-løsning består typisk af tre elementer:
1. En chip
Chippen indeholder information, der kan bruges til at identificere kortet, tagget eller det objekt, chippen er monteret på.
2. En antenne
Antennen gør det muligt for chippen at kommunikere med RFID-læseren.
3. En RFID-læser
Læseren kommunikerer med RFID-enheden og sender informationen videre til det system, der skal bruge den.
Det kan eksempelvis være et adgangskontrolsystem, tidsregistrering eller et lager- og logistiksystem.
Et RFID-kort behøver ikke et batteri
Noget af det interessante ved RFID er, at mange RFID-kort og tags er passive.
Det betyder, at de ikke har deres egen strømforsyning.
Når kortet eller tagget kommer ind i læserens elektromagnetiske felt, kan det få den nødvendige energi til at aktivere chippen og kommunikere med læseren.
Det er blandt andet derfor, RFID-teknologi kan integreres i et tyndt plastkort.
RFID er ikke én teknologi
Her opstår en af de mest almindelige misforståelser.
To RFID-kort kan se fuldstændig ens ud og alligevel være teknisk meget forskellige.
RFID findes nemlig i forskellige frekvensområder og standarder.
Man møder blandt andet løsninger omkring 125 kHz (LF) og 13,56 MHz (HF) samt UHF RFID, der arbejder ved væsentligt højere frekvenser.
De forskellige teknologier har forskellige egenskaber og anvendelsesområder.
Derfor er spørgsmålet ikke bare:
“Er det et RFID-kort?”
Det relevante spørgsmål er:
“Hvilken RFID-teknologi bruger kortet – og hvilket system skal det fungere sammen med?”
Hvorfor virker alle RFID-kort ikke med alle læsere?
Det ville selvfølgelig være praktisk, hvis alle RFID-kort kunne bruges med alle RFID-læsere.
Så enkelt er det desværre ikke.
Frekvensen skal passe, men det er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt.
Chiptype, kommunikationsprotokol, kodning og det bagvedliggende system kan også have betydning.
Derfor kan et kort godt kommunikere på 13,56 MHz og stadig ikke være kompatibelt med en bestemt adgangskontrolløsning.
Det er en vigtig detalje, når eksisterende kort skal erstattes, eller når en virksomhed ønsker at etablere en ny løsning.
RFID behøver ikke være et plastkort
Når vi taler om RFID, tænker mange automatisk på adgangskort.
Men chip og antenne kan integreres i mange forskellige produkter.
Det kan eksempelvis være:
- Plastkort
- Keyfobs og nøglebrikker
- Armbånd
- Labels og RFID-etiketter
- Tags til produkter og udstyr
- Specialdesignede RFID-enheder
Valget af format afhænger i høj grad af anvendelsen.
En medarbejder vil måske have et ID-kort med foto, mens et stykke udstyr på et lager har brug for en robust RFID-tag.
Teknologien bag kan være beslægtet – men den praktiske løsning er vidt forskellig.
RFID på kontoret og lageret
RFID har også meget forskellige anvendelsesmuligheder afhængigt af miljøet.
På kontoret kan RFID eksempelvis anvendes til medarbejder-ID, adgangskontrol og tidsregistrering.
På lageret kan RFID bruges til identifikation og registrering af varer, paller, beholdere eller udstyr.
En væsentlig forskel i forhold til en traditionel stregkode er, at RFID ikke nødvendigvis kræver direkte optisk kontakt med mærkningen.
Det åbner for helt andre muligheder for automatisering.
RFID-kort kan også printes og personaliseres
Et RFID-kort kan samtidig fungere som et visuelt ID-kort.
Kortets overflade kan eksempelvis indeholde:
Navn og medarbejdernummer • Foto • Virksomhedslogo • Udløbsdato • Stregkode • QR-kode
Dermed kan det samme fysiske kort både fungere som visuel identifikation og elektronisk identifikation.
Det er også her, kortprintere bliver interessante.
Afhængigt af korttype, chip og krav til printkvalitet kan kortet eksempelvis personaliseres med direct-to-card eller retransfer-print.
Start med anvendelsen – ikke teknologien
Efter mange år med kort, RFID og identifikationsløsninger er vores erfaring hos NORDANO, at det ofte betaler sig at vende processen om.
Start ikke med:
“Hvilken RFID-chip skal vi vælge?”
Start i stedet med:
Hvad skal vi identificere?
Hvor langt fra skal det kunne læses?
I hvilket miljø skal det fungere?
Hvor ofte skal det bruges?
Skal der også være visuel information på kortet eller tagget?
Hvilket eksisterende system skal det kommunikere med?
Når de spørgsmål er besvaret, bliver det betydeligt lettere at vælge den rigtige RFID-teknologi.
RFID handler i sidste ende ikke om chippen.
Det handler om at få den fysiske identifikation, den trådløse teknologi og det bagvedliggende system til at fungere sammen.
NORDANO – plastkort, kortprintere, RFID og identifikationsløsninger.
#RFID #NORDANO #Adgangskontrol #IDkort #Plastkort #Kortprinter #Logistik #Identification