.
Vilkår for frankeringsmaskiner til Credit Lock systemet og diverse maskiner fra NORDANO APS / PT MAIL APS
Vilkår for Credit Lock systemet og forbindelser:
Credit Lock systemet er den nye afregningsmetode som Post Danmark/PostNord har indført, som er obligatorisk for alle frankeringsmaskiner.
Credit Lock frankeringsmaskinerne skal tilsluttes Credit Lock systemet.
Tilslutningen foregår via en forbindelse hvor frankeringsmaskinerne henter portopenge og afleverer statistik til Post Danmark. Da det kun tager ca. 3 min. at lave transaktionen, og man kan godt dele forbindelsen med andet udstyr f.eks. internettet, fax, tlf., dankortautomat eller alarm, men man skal være opmærksom på at der kan forekomme problemer, hvis der er meget elektronisk støj (datastøj) på forbindelsen eller en dårlig forbindelse, da Credit Lock kræver stor sikkerhed så pengestrømmen glider uden problemer.
Hvis forbindelsen ikke er brugbar kan NORDANO i samarbejde med jer afhjælpe dette problem mod betaling enten via vores IT-servicefirma eller via jeres normale leverandør af forbindelsen.
Hvis der i forbindelse med en installation på installationsadressen eventuelt bliver installeret udstyr, som er i uoverensstemmelse med installationsadressen politikker har NORDANO ingen ansvar herfor. NORDANO betragter accepten ved installation, som en godkendelse af det pågældende udstyr. Hvis der i forbindelse med installation ikke er åben for forbindelsen (herunder abning af porte i firewall/beskyttelsesfiltre) på installationsadressen vil eventuelle ekstra teknikertimer og fejlfinding blive faktureret til normal timesats.
Afhjælpning af fejl:
NORDANO afhjælper fejl i maskiner og udstyr samt tilbehør som er købt hos NORDANO i overensstemmelse med gældende garanti eller serviceaftale. Alle frankeringsmaskiner er testet for mekaniske fejl og opkalds fejl inden leveringen fra NORDANO – dvs. at alle maskiner har ringet korrekt op via en forbindelse, og der er taget testaftryk af maskinen. Afhjælpning af fejl sker i almindelighed inden for NORDANO´s åbningstid og hvis det er nødvendigt med et teknikerbesøg er kunden forpligtet til i nødvendigt omfang, at medvirke til at løse problemer som er maskinen uvedkommende f.eks. forbindelser og udstyr tilhørende kunden.
Hvis der anmeldes fejl som ikke skyldes NORDANO’s udstyr er kunden forpligtet til at dække alle udgifter som NORDANO har haft i forbindelse med anmeldelsen.
Hvad gør jeg hvis der ikke er nogen forbindelse til Credit Lock.:
- er forbindelsen tilsluttet maskinen.
- er forbindelsen tilsluttet stikket enten i væggen eller i andet udstyr f.eks. router, switch, fax og etc.
- er der 0 foran telefonnummeret som bruges til opringningen og dette ikke er programmeret i maskinen skal
dette foretages først. - er der sket ændringer af forbindelsen siden sidste kontakt.
- er alt i orden kan det skyldes kø på forbindelsen da rigtig mange skal kontakte systemet samtidig, og det
kan til tider give nogle flaskehalse på visse tidspunkter af måneden, hvis det er tilfældet må man væbne sig
med tålmodighed og kontakte systemet senere.
er alt andet prøvet kontakt da NORDANO telefonisk for at få hjælp.
Advarsel:
Der må ikke laves kopier af frankeringsaftryk, eller afsendes testaftryk uden værdi. Dette er ulovligt og vil medføre retsforfølgelse.
El/Netledning:
NORDANO’s maskiner og udstyr/installationer skal benytte en godkendt el-ledning (hovedledning). Alle NORDANO’s maskiner og udstyr/installationer skal samtidig være jordforbundet. Ledningerne til maskinerne/udstyret/installationen må ikke føres over skarpe kanter eller være fastklemt. Vær derfor sikker på, at der ikke er nogen belastninger på ledningerne. Ledningerne må ikke udsættes for tryk eller træk. Hvis væsker spildes, lækker eller flyder over skal ledningerne straks tages ud af stikkontakten. Tilkald derefter straks assistance fra NORDANO.
Kompensation /erstatning:
NORDANO yder ikke kompensation eller erstatning for forhold der er uden for NORDANO´s kontrol herunder leveringsproblemer fra leverandører og fejl der er opstået ved forkert brug eller ved vejrlig som har haft indvirkning på det leveredes tekniske tilstand og indvirkning på andet udstyr. Der ydes ikke kompensation eller erstatning hvis Credit Lock systemet ikke fungerer.
Afmelding af frankeringsmaskiner:
Afmeldingsprisen er kr. 1.989,00 excl. moms (med tillæg af kr. 135,00 ekskl. moms, hvis vi skal returnere den afmeldte maskine til dig/jer). Hvis du ønsker at ophøre med, at bruge frankeringsmaskinen skal du sende frankeringsmaskinen og et kort brev omkring opsigelsen til NORDANO, Symfonivej 32, 2730 Herlev, Att.: Afmelding. Husk at få en kvittering for forsendelsen. Hvis vi skal afhente frankeringsmaskine vil der tilkomme teknikertimer og kørsel.
Procedure for afmelding af frankeringsmaskiner:
1. Når maskinen modtages fremsendes faktura på afmelding af frankeringsmaskinen.
2. Når fakturaen er betalt påbegynder vi afmeldingsproceduren.
3. Maskinen aflæses og forbrugsdata og tællerdata registreres.
4. Evt. restmidler i frankeringsmaskinen udprintes og indleveres til Post Danmark/PostNord.
5. Creditlock software og kliché-software udtages og destrueres.
6. Postdanmark/PostNord afregner evt. restmidler til bruger og ophæver frankeringsaftalen.
7. Når aftalen er ophævet af Postdanmark/PostNord skrottes frankeringsmaskinen iflg. EU’s Elskrot direktiv.
8. Serviceaftale, lejeaftale og resetaftale betragtes herefter som opsagte, hvis en sådan er indgået med os som leverandør.
Abonnements/aftalevilkår
Opsigelse og automatisk forlængelse af abonnement/aftale
Abonnementet/aftale fungerer som en ordning og gælder indtil det opsiges med skriftligt varsel til udløbet af en abonnements/aftaleperiode. I opsigelsesperioden fortsætter abonnementet/aftalen som normalt. Opsiges abonnementet/aftalen ikke, eller opsiges det ikke rettidigt, forlænges det automatisk for en ny periode med automatisk faktura. Der refunderes ikke abonnementsbetaling ved opsigelse eller ophævelse uanset årsag hertil. Dvs. eventuelt rest periode af allerede indbetalt beløb til disse aftaler vil ikke blive modregnet eller tilbagebetalt, da vores udgifter bliver betalt ved kontraktens nye startperiode i forhold til den seneste faktura.
Vær opmærksom på følgende vedr. opsigelse af aftaler hos os:
Servicekontrakt skal opsiges minimum 90 dage før udløb. Derudover dækker servicekontrakter ikke afmeldingsprisen. Samtidig vil eventuelt rest periode af allerede indbetalt beløb til disse aftaler ikke blive modregnet eller tilbagebetalt, da vores udgifter bliver betalt ved kontraktens nye startperiode i forhold til den seneste faktura.
Leasingkontrakt skal opsiges minimum 90 dage før udløb. Derudover dækker leasingskontrakter ikke afmeldingsprisen. Samtidig vil eventuelt rest periode af allerede indbetalt beløb til disse aftaler ikke blive modregnet eller tilbagebetalt, da vores udgifter bliver betalt ved kontraktens nye startperiode i forhold til den seneste faktura.
Abonnements/-resetaftale skal opsiges minimum 90 dage før udløb. Derudover dækker abonnementsaftale ikke afmeldingsprisen.
Prisen for afmelding:
Vi vil uden varsel regulere ovenstående afmeldingspris i forhold til eventuelle ændringer i vores omkostninger for dette. Har du dog modtaget faktura inden denne regulering vil der selvfølgelig ikke ske regulering i den pågældende faktura.
Eventuelle opsigelsen skal sendes på skrift til: info@nordano.com eller pr. brev til NORDANO ApS, Symfonivej 32, 2730 Herlev.
Aftale Post Danmark/PostNord:
Detaljer om aftalen mellem Post Danmark/PostNord og jer – læs mere her.